Superadministrator
Antal indlæg: 1735
Tilmeldt: 15/01/2006 11:36
|
KÆRE HOTLINE
Sidste år opgraderede jeg fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0 og bemærkede, at det nye program straks begyndte at kræve, at jeg installerede Børn 1.1, 1.2 og 1.3.
Det tog en masse tid og brugte en masse ressourcer.
Det stod der ikke noget om i produktspecifikationen for programmet.
Oven i købet installerede Kone 1.0 sig selv i alle andre programmer og dukker straks op, når jeg starter computeren - og det overvåger alle mine aktiviteter.
Gamle programmer såsom Pokeraften 10.3, Drukfest 2.5 og Søndagsfodbold 5.0 virker ikke mere.
Når jeg prøver at køre dem får jeg beskeden: "Du har begået en ulovlig handling. Luk straks alle programmer, der ikke understøttes af Kone 1.0".
Det er umuligt for mig at holde Kone 1.0 i baggrunden, mens jeg forsøger at bruge nogle af mine yndlingsprogrammer. Jeg overvejer at gå tilbage til Kæreste 7.0, men jeg kan ikke engang afinstallere Kone 1.0.
Kan I hjælpe mig?
På forhånd tak
Den forvirrede og frustrerede bruger
SVAR FRA HOTLINE:
Kære forvirret og frustreret
Dit problem er meget almindeligt, og mange klager over det samme.
Problemet skyldes hovedsagligt en misforståelse.
Der er mange mænd, der opgraderer fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0, fordi de tror, at Kone 1.0 hovedsagligt er et nytte- og underholdningsprogram.
Der tager de fleste fejl!
Kone 1.0 er et styresystem, der er designet til at styre alt.
Det er umuligt at fjerne Kone 1.0 for at vende tilbage til Kæreste 7.0, når Kone 1.0 først er installeret.
Nogle har prøvet at installere Kæreste 8.0 eller Kone 2.0, men de endte med at have flere problemer, end de før havde med Kone 1.0.
Vi anbefaler, at du beholder Kone 1.0 og får det bedste ud af situationen.
Du kan eventuelt læse hele kapitel 6 i din manual "Almindelige Programfejl".
Systemet vil køre helt perfekt, så længe du tager hele ansvaret for alle almindelige programfejl, lige meget hvad de skyldes.
Det bedste du kan gøre er straks at skrive: \\UNDSKYLD, før styresystemet vender tilbage til normal.
Kone 1.0 er et storartet program, men det kræver en høj grad af vedligeholdelse.
Du kan overveje at købe mere software for at forbedre ydeevnen.
Vi anbefaler Blomster 2.1, Chokolade 5.0 eller i ekstreme tilfælde softwarepakken Pels 2007.
Men du må under ingen omstændigheder installere Veninde Minit 3.3.
Dette program understøttes ikke af Kone 1.0 og vil resultere i, at Kone 1.0 afinstallerer sig selv og samtidig fjerner cirke 50 procent af systemressourcerne. Det vil føles som 90 procent, men det er reelt kun cirka 50 procent.
Veninde i Minit 3.3 er i øvrigt et program, der kræver store systemressourcer og vil derfor ikke kunne køres med den begrænsede kapacitet der er tilbage, efter Kone 1.0 har afinstalleret sig selv.
Med venlig hilsen
Hotlinenr30;
HUSK at læse reglerne for Brug af Debatten - Spørgsmål i privat beskeder og på msn, besvares ikke uden aftale.
Ekspert.
En ekspert er en, der har begået om ikke alle, så i hvert fald de groveste fejltagelser inden for sit felt
Niels Bohr, atomfysiker, 1865-1962
|